Denne vejledning giver et dybere indblik i mulighederne med tidspostanalysen.
Læs først vejledningen "Tidspostanalyse - Tidspostanalyse"

Vælg selv, hvilke felter, der skal med i rapporten.



Man kan helt selv vælge, hvilke af de felter, der står i den øverste linje, der skal med i rapporten.
Man kunne f.eks. forestille sig, at man også ønsker at få medarbejderkoden (medarbejdernummeret) med i listen.

Det kan man gøre ved at holde venstre musetast nede over det ønskede felt. Det bliver sort. Træk nu feltet ned med musen til det sted, hvor det ønskes indsat. Når det er muligt at "slippe" feltet vises 3 grønne pil omkring feltet. Hvis man IKKE kan slippe feltet, vises et sort forbudsskilt over feltet.




I dette tilfælde har jeg sluppet det nye felt mellem navn og dato, og som det ses herefter er dette felt nu med i rapporten.








Når jeg nu i bunden trykker på "Opdater" og "Udfold alle" eller trykker på + (PLUS) til venstre for medarbejderen, så vises værdien af det nye felt. I dette tilfælde 339 som medarbejdernummer.


  

På samme måde kan jeg fjerne et felt fra rapporten ved at markere det og trække det op og slippe det et tilfældigt sted i rækken af felter øverst i skærmbilledet.


Filtrer på felter.

Man kan filtrere på alle de felter, der vises i rapporten.



Som udgangspunkt vises jo alt indenfor den valgte periode, men der kan filtreres/minimeres på alle felter, der er med i rapporten ved at klikke på "trekanten" til højre for hvert felt.

Eks. Vi vil kun se denne rapport for medarbejder nr. 354.



Vi klikker på trekanten til højre for medarbejdernummer. Alle numre i rapporten vises. Klik nu først til venstre for "show all".
Alle "hakker" udfor alle medarbejdere forsvinder nu.
Sæt nu hak udfor 354 (eller flere) og tryk OK.



Nu vises kun den ønskede medarbejder.
Præcis det samme kunne have været opnået ved at sætte hak i navnet i feltet "Navn"

Man kan også filtrere på felter, som ikke er en del af rapporten.




Selvom et felt ikke er "trukket ned" i rapporten, så kan man godt filtrere på feltet alligevel
Man klikker bare i feltet på samme måde, som man gør i felter, som er "trukket ned" i rapporten.
Eks: Klik på trekant til højre for "Profil". Klik til venstre for "Show All", så alle hakker forsvinder. Klik f.eks. i "TIME_FLEX" og tryk "OK"

Så viser rapporten kun medarbejdere af typen "TIME_FLEX"  (profilen TIME_FLEX)



Hvordan ser man, at der er filter på ?

Det er ikke nemt at se, om der er filter på rapporten eller ej.




MEN - Som det ses, så er trekanten til højre for medarbejder mere grå, end den tilsvarende trekant er omkring andre felter.
Det viser, at der er filter på feltet "Medarbejder".
Filteret på feltet kan fjernes ved at klikke på trekanten til højre for feltet og klikke til venstre for teksten "Show All". Så kommer der "hak" i alle vise værdier. Tryk "OK"


Knapper i bunden af skærm.



Knappen vil genopfriske rapporten og vise den med de felter og filtreringer, der nu er valgt. Alle poster genindlæses.




Knappen fjerner ALLE filtre, der måtte være sat. Denne knap er ofte den bedste til at sikre sig, at der ikke mere findes filtre i rapporten.




Knapperne "Pak alle" og Udfold Alle" har været gennemgået tidligere. Som udgangspunkt folder de henholdsvis all UD eller I. F.eks. vil "Udfold alle" Folde SAMTLIGE medarbejdere på listen ud, hvorimod et klik på + (Plus) udfor den enkelte medarbejder kun vil folde denne medarbejder ud.




Knappen viser først udskriften på skærmen, hvorefter det alm. printerikon kan vælges for at få rapporten printet ud.




De 2 knapper er specielt velegnede, hvis man er ansat i en lidt større organisation, som bruger SmartTID.
Hvis man har lavet en opsætning af tidspostanalysen, som man ønsker at gemme, kan man aktivere knappen "Gem Setup".



Man får vist en stifinder. Her kan man udvælge eller oprette et område (evt. på et fællesdrev), hvorefter man kan give opsætningen et navn og trykke på "Gem"
Den aktuelle opsætning af tidspostanalysen er nu gemt i det valgte område.

Når man næste gang kommer ind i SmartTID og ønsker at "genfinde" en tidligere opsætning, så trykker man blot på "Hent Setup"





Man får igen vist en stifinder. Her kan udpege den opsætning, som man vil hente. Når man trykker "Åbn" vises tidspostanalysen med netop denne opsætning.



Gem rapport i et andet format.

Hvis man højreklikker et sted, hvor der intet står i forvejen, vil nedenstående menu fremkomme



Punkterne "Print ...", "Save...." og "Load ...." bruges ikke.
Men de øverste punkter kan bruges til at eksportere rapporten i et bestemt format.

Særlig interessant er her "Export til Excel", som åbner et Excel regneark og overfører data fra rapporten til regnearket, hvorefter man kan arbejde videre med den i regnearket.

Rev 06, Lars Fredskov, 2017