Punktet tidspostanalyse bruges til at lave en rapport over registreringer, som er bogført indenfor en selvvalgt periode.
Rapporten er yderst fleksibel, og giver mulighed for at trække oplysninger ud af SmartTID på mange forskellige måder.
Rapporten benyttes til at få summeret registreringer for medarbejderne.

Bemærk: Det er KUN bogførte poster, der fremgår af denne rapport.
Alle medarbejdere er sløret i denne vejledning.

Start-  og Slutdato



Der indtastes først det datointerval, som ønskes benyttet ved udtræk af posteringer.
Intervallet vælges helt selv. Ønsker man f.eks. udtrukket data fra en bestemt lønperiode, kan datoerne f.eks. være fra den 20. i en måned til den 19. i den næste måned.
Ønsker man derimod udtrukket en sygestatistik for et helt år kan man vælge 01-01-2016 til 31-12-2016
Begge datoer er incl.

Opdater



Når datoer er indtastet, trykkes på Opdater.

Resultat af ønsket visning.



Alle bogførte poster i den ønskede periode læses nu, og der vises på skærm en summering på hver eneste arbejdstype (lønart), som er brugt ved registreringen.
I eks. her kan man f.eks. se, at den 3. medarbejder har haft 145,90 timer af typen "NORMAL" i den søgte periode. Han har også holdt 5,18 feriefritimer.

Flere felter i visning.



Hvis der er flere felter i visningen (som her navn og dato), vil der være vist et + (plus) til venstre for medarbejder.
Hvis man trykker på det, vil medarbejderen blive "foldet ud", så man kan se en specifikation - i dette tilfælde af de enkelte datoer.







Præcis det samme kan opnås ved i bunden at trykke på "Udfold Alle".

Filtrer på bestemte arbejdstyper.

Som udgangspunkt vises i rapporten samtlige arbejdstyper, men det er muligt at udvælge én eller flere arbejdstyper og udelade de øvrige.

 

Tryk på trekanten til højre for "Arbejdstype". Alle arbejdstyper i rapporten vises nu og der er "hak" i dem alle sammen.
Tryk på hakket til venstre for "Show all"




Nu forsvinder hakket ud for alle arbejdstyper.
Hvis man nu f.eks. blot vil have vist sygdom i perioden, kan man "trække ned" og sætte et "hak" udfor arbejdstypen "SYG" og derefter trykke "OK"

Visning af en enkelt arbejdstype.



Nu vises rapporten igen, og som det ses, så er rapporten nu betydelig mindre og enklere, idet rapporten kun viser de medarbejdere, der har været syge i perioden.
Som det ses har den 2. medarbejderen været syg i dagene 13. - 15. februar

Bemærk: Man kan vælge flere arbejdstyper ved at sætte et hak udfor dem, man ønsker.

Pak rapport igen.



Hvis der i bunden trykkes på "Pak Alle" eller på - (MINUS) til venstre for navnet, så vises atter blot en total for hver enkelt medarbejder

Der findes mange flere interessante muligheder i denne tidspostanalyse.
Ønsker du at få yderligere oplysninger, så henvises til vejledning : Tidspostanalyse - flere finesser.



Rev 01 - 14. august 2017 - Lars Fredskov