Indhold



1. Generel anvendelse

2. Komme/gå registrering

3. Pause registrering

4. Registrering af tid på opgaver / Job stempling

5. Tildeling af TAG til medarbejdere

6. Statuskoder

7. Fejlkoder og deres betydning







1. Generel anvendelse


Al betjening foregår ved hjælp af medarbejderens elektroniske nøglerings chip (TAG), som blot skal holdes op foran SmartTID læseren.
Der er desuden mulighed for at registrere pause og opgave registrering ved hjælp af tastaturet på SmartTID læseren i kombination med TAG.


Når SmartTID læseren ikke kommunikerer med databasen vises datoen i displayet lige under uret.

Hold TAG’en op foran læseren som vist på billedet. TAG læseren vil vise nummeret fra TAG’en i displayet lige under uret.

Så snart nummeret er læst, sendes det til SmartTID serveren, som vil validere informationen og sende svar retur.
Bemærk: NET ikonet nederst i displayet til venstre, indikerer at SmartTID læseren kommunikerer med databasen.

2. Komme/Gå registrering

Hvis medarbejderen ikke er er mødt på arbejde, skriver SmartTID ”HEJ” i displayet som kvittering for at medarbejderen er mødt på arbejde.
Bemærk: man skal være mødt på arbejde for at kunne foretage andre registreringer – f.eks. gå til pause eller stemple ind på en opgave.



Hvis medarbejderen er mødt på arbejde, vises ”BYE” som farvel og kvittering for at tiden er registreret. Bemærk: når medarbejderen går hjem, stoppes tiden på evt. startede opgaver




3. Pause registrering

I princippet kan en pause registrering foretages ved at gå hjem og møde igen efter pausen. Det giver samme resultat mht. arbejdstid, overtid osv. i SmartTID. Men man vil ikke kunne se, at der reelt er tale om pause tid, og hvis der registreres tid på opgaver, så stoppes tiden når medarbejderen går hjem, hvorimod hvis der laves en ”rigtig” pause registrering så bliver pause tiden automatisk fratrukket opgavens tid.



For at fortælle SmartTID at der er tale om en pause stempling, trykker man 9 på tastaturet og holder TAG op foran læseren. Der er 5 sek. fra at man har trykket 9 til TAG skal være holdt for læseren, ellers må proceduren gentages.
Så snart SmartTID har registret det som en pause stempling skrives ”PAUS” i displayet som kvittering for registreringen.



Hvis medarbejderen er registreret til pause, vil en registrering med TAG efterfølgende blive registreret som ”Gå fra pause” og displayet kvitterer med ”SLUT”. Bemærk at medarbejderen ikke behøver trykke 9 på tastaturet for af ”Gå fra pause”.




4. Registrering af tid på opgaver / Job stempling

Det er muligt at registrere tid på opgaver/jobs ved hjælp af TAG læseren, og SmartTID har flere muligheder for opsætning af jobstemplinger. Det er bl.a. muligt automatisk at fortsætte på den opgave der var i gang dagen før. Her beskrives dog kun stempling af opgaver/jobs.



For at fortælle SmartTID, at der er tale om en opgave registrering, tastes opgave nummeret på tastaturet og TAG holdes op foran læseren. Der er 5 sek. fra at sidste ciffer er tastet til TAG skal være holdt op for læseren, ellers må proceduren gentages.
Så snart SmartTID har registret det som en opgave registrering, skrives ”OPG” i displayet som kvittering



5. Tildeling af TAG til medarbejdere

For at tildele en TAG til en medarbejder skal man gå ind i Opsætningsmenuen og åbne menupunktet 'Tildel TAG', oprette en linje og vælge den medarbejder som skal have en TAG.

Dernæst skal man holde TAG op foran læseren som vil returnere meddelelsen ”TAG” og nummeret vil blive opdateret i TAG tildelingsbilledet. 



Derefter vælges knappen ”Tildel” hvorved medarbejderen vil få dette nummer tildelt og linjen i dette billede vil forsvinde.



Bemærk: Såfremt man både har Tablets og TAG læsere, så skal man tildele TAG’s på Tablet da TAG’s ellers ikke vil kunne læses på Tablets.

6. Statuskoder




HEJ. Du er nu mødt på arbejde og starttiden er registreret



BYE. Du er nu gået hjem og sluttiden er registreret



PAUS. Du er nu registreret som værende til pause



SLUT. Du er nu registreret som værende tilbage på arbejde efter endt pause



TAG. TAG nummer er tildelt næste medarbejder i forbindelse med tildeling af TAG’s


7. Fejlkoder og deres betydning

Der kan opstå følgende fejlkoder:



Err 1 Kan ikke finde medarbejder med dette TAG nummer

Err 2 Medarbejder er ikke ansat

Err 3 Medarbejder har ingen arbejdskalender tilknyttet

Err 4 Medarbejder har ingen kladde tilknyttet

Err 5 Der er registreret mere end én læsning fra samme TAG inden for en fastsat tidsramme.  
         Denne kan indstilles under system opsætning og ”TAG forsinkelse”. 
         Det er for at forhindre en medarbejder ved en fejl TAG’er flere gange kort efter hinanden.

Err 6 Arbejdskalender har ingen arbejdstype

Err 7 Systemet kan ikke finde en kladdelinje at indsætte pause start på. Medarbejderen er sandsynligvis ikke mødt endnu

Err 8  Medarbejder er ikke mødt endnu

Err9 Fejl ved opgave. Tjek at opgaven findes og at den ikke er afsluttet eller jobbet er afsluttet.

nErr TAG læseren er ikke koblet korrekt på netværket, eller der er fejl i kommunikationen med SmartTID serveren.
        Tjek at netværksstik er korrekt forbundet     med TAG læseren.

Rev 03, Jesper Tiedemann, 2017